MENZA, LABOUR SPRING , NORDIC CATCHER , var navne som i 2025 lavede overskrifter i årgangsløbene gennem imponerende præstationer.
Titlerne er mange i sæson 2025 hos nogle af de heste der er født på Stutteri Spring & Stald Tårs, bl.a. The Hambeltonian Stakes, Dansk Opdrætningsløb, Jydsk 2-årings Grand Prix, Jydsk 3-årings Grand Prix m.fl.
Blandt de 2 årige er årgangsstjernen over alle, MENZA ( Readly Express og Enya B R ) valgt som nr. 1 blandt 2 åringerne på Top 10 listen fra Dansk Hestevæddeløb.
Han er født og opvokset på stutteriet , og opdrættet af LSL Racing ApS og Stutteri Spring & Stald Tårs .
Han ejes af Stutteri Disney og trænes af Gordon Dahl.
MENZA har sejret let i alle sine 6 starter, og har løbet med fast ørevat i alle starter.
Allerede i sin debut gjorde MENZA sig bemærket , her vandt han i ny 2 års banerekord på Odense Væddeløbsbane 14,6a over 1640 m.
Siden sejrede han i Aalborg Auktionsløb, Jydsk 2-årings Grand Prix i Århus, Dansk Opdrætningsløb på Charlottenlund Travbane og de tilhørende kvalifikationsløb .
Han gik på vinterferie med rekord 14,5a over 2000 m.. og 619.000 kr. i indtjening.
Årets vinder af The Hambeltonian Stakes på Meadowlands i USA blev NORDIC CATCHER ( Sixpack og That Woman Hanover ) som delejes, trænes og køres af svenske Åke Svanstedt , også i ham har Stutteri Spring & Stald Tårs en del af æren da han er født på stutteriet og haft sit tidlige følliv der, og Nordic Horse Farm står som opdrætter..
NORDIC CATCHER som vandt i ny rekord for løbet 1,08,4 a over 1609 m, havde forinden også vundet i sin kvalifikationafd. så med det understregede han, det ikke var nogen tilfældighed.
Øverst på top 10 listen fra Dansk Hestevæddeløb , over de 3 årige hingste/valakker står LABOUR SPRING ( Trophy Catch og Gehør ), han er opdrættet af Stutteri Spring & Stald Tårs.
CDJ Gruppen ApS& K. Stærkjær købte ham på åringsautionen i Aalborg, og satte ham i træning hos Knud Mønster som, foruden at træne også kører ham i løb.
Det skulle vise sig , at være et rigtigt godt køb !
LABOUR SPRING vandt Dansk Grand Circle 3 års-Championat Consolation i Aalborg , og siden vandt Jydsk 3 års-Grand Prix i Århus, som var en imponerende præstation, da han mistede mange meter pga. galop , men alligevel formåede at overspeede sine konkurrenter og vinde med en længde, sidste sejr kom i Kvalifikationsafdeling til Dansk Avlsløb i Odense, i selve Avlsløbet 14 dage senere, tog han en trejdeplads, hvilket må siges at være en fin præstation i betragtning af, at han under det meste af løbet blev generet af en løs hovedstang.
LABOUR SPRING sluttede sæsonen med rekord 14,0 am og 487,250 kr indtjent .
LEVELUP (s) efter Googoo Gaagaa og ( Valuable Face som nu ejes af Stutteri Spring & Stald Tårs) , trænes og ejes af Stald Kojak og Tobias Jonassen, opdrættet af Leo S. Larsen Racing ApS, havde en flot 3 års sæson med 5 sejre i 7 starter, og sluttede sæsonen med 71,037 kr og rekord 14,1 am..
4 årige PINEY SPRING ( Readly Express og Pine Elegance ) født og opvokset på stutteriet. Hun kom til Norge, og i 2025 lagde hun stærkt ud i starten af året for Frode Hamre, hvor hun lavede hattrick og rekord 15,0 am., året forinden, tog hun fire sejre på norske væddeløbsbaner.