Søvn er vigtigt for alle dagdyr, men hesten er et af de dagdyr, som sover mindst, i gennemsnit bare 2,5 – 7 timer under en 24 timers periode, opdelt i et antal forskellige intervaller. Vildhesten kan sove endnu mindre.
Man er stadig ikke helt sikre på, hvilken funktion søvn har for hesten, men man mener at den, som for os mennesker, er vigtig for at opretholde kropsfunktionerne, for vor hjerne funktion og for at fastholde og konsolidere hukommelsen. Ved at forstå hvorfor og hvordan en hest sover, kan vi konstatere, når der opstår et søvnproblem og forstå hvor stor betydning søvnen har for hestens velbefindende.

Heste sover i søvn cyklusser.
Der findes 5 søvnstadier, årvågenhed-døsighed-mellemperiode-dyp søvn-drømme søvn. De vigtigste faser, for at hesten kan restituere, er dyp søvn og drømme søvn, hvilket er det samme for mennesket. Hesten sover for det meste ved nattetid, og søvnfaserne fordeles sædvanligvis mellem kl. 20 og 05, hvor dyp søvn og drømme søvn oftest indtræffer mellem kl. 24 og 04. Man har også set heste, særligt de som står på stald, ind imellem sover midt på dagen, men da sjældent drømme søvn.
Før hesten går ind i en fase af drømme søvn, som indebærer total muskelafslapning, har den en stående mellem periode, hvor den kontrollerer hvor sikker den er i sit miljø. Føler den sig tryg, vil den lægge sig ned på brystet og gå ind i en fase af dyp søvn for siden at lægge sig på siden fuldt udstrakt og komme ind i den afslappende drømme søvn. Disse faser varer ofte blot korte perioder.
Hesten kan sove oprejst, og låser da i benene, men da sover de ikke fuldt. De må lægge sig for at kunne gå ind i faserne dyp søvn og drømme søvn. Kan, vil eller tør hesten ikke lægge sig, skyldes det smerte, sygdom eller stress/uro i deres miljø, og de vil blive ramt af søvnmangel.

Årsager til søvnmangel.
Stressende miljø kan være en medvirkende faktor til at udvikle søvnmangel og kan inkludere ting som ekstremt vejr, mangel på social stabilitet i flokken, mangel på social kontakt i flokken, ukendte/nye omgivelser (medfører nervøse heste) og uhensigtsmæssig indretning af stalde samt uhensigtsmæssige stald rutiner. Vilde heste har oftest en vagt, som våger over de der sover. For et flugt- byttedyr som hesten, er dette en vigtig sikkerhedsfaktor og derfor kan ensomme heste få svært ved, at føle sig trygge nok til, at de lægger sig til at sove. Også heste der gentagne gange forstyrres eller jages rundt af andre heste, kan føle sig for sårbare til at lægge sig. Selv introduktion af nye heste eller fjernelse af heste fra en stabil flok, kan forstyrre flokmiljøet og have en negativ effekt på den mængde søvn individerne får.
Heste på dyresygehus og heste som konkurrerer og overnatter, kan også risikere at rammes af søvnmangel, hvilket kan skyldes nye, stressede og ukendte miljø som de er kommet til, eller de kan have smerte. Miljøforandringer er generelt stressende for heste, når de flytter til en ny gård sover de normalt slet ikke de første dage og man mener, at de mangler søvn i op til en måned medens de forsøger at akklimatisere sig. 

Tegn på søvnmangel.
Det kan være svært at se, om en hest lider af søvnmangel. Er der gået tilstrækkelig lang tid uden søvn, kan hesten helt enkelt falde sammen. I tilfælde af søvnmangel vil hesten næsten altid falde fremover. Dette vil oftest ske om natten, hvor det kan være svært at konstatere. Uforklarlige skader på forknæ eller hoved, kan være et tegn på, at hesten kan være faldet fremover. Tegn på at hesten ikke lægger sig kan være: ingen boksstrøelse i manke eller pels – øget tæthed i dagtimer – taber i vægt – præsterer dårligt – mere irritable eller over reagerer. Når hesten ruller sig, kan den også få snavs i pelsen, men dette er ikke ensbetydende med, at hesten har ligget og sovet.

Hvor meget sover heste i løsdrift/gruppe opdeling sammenlignet med boks stald.
Hvor meget heste hviler og lægger sig påvirkes bl.a. af stø mængde og hvad staldstrø består af, staldindretning, frirum pr. hest, sociale faktorer som rangordning og tilstrækkelig liggeplads. Heste højest i rangordenen sover generelt mere end de lavere rangerede. Denne forskel mindskes jo større frirum hver hest har, og dermed ikke føler sig så trængt. Flere undersøgelser har også påvist, at jo mere strøelse hesten har, desto mere hviler den, og halm er det strø materiale hesten synes bedst om. Det underlag hesten sover mindst på er gummimåtte.
I et studie video overvågede og sammenlignede man heste som stod på boks og heste i gruppeopdeling, som fik henholdsvis 8, 18 og 28 kvadratmeter i tilgængelig liggeplads. Resultatet viste signifikant mindre dyb søvn (22 min.) for gruppeopdelte heste med 8 kvadratmeter i tilgængelig liggeplads pr. hest, sammenlignet med heste i boks (52 min.)    
Der var ikke større forskel i gruppeopdelte heste med 18 og 28 kvadratmeter tilgængelig liggeplads (48 min.). Liggeadfærden i gruppe opdeling påvirkedes dog også af andre hestes adfærd, om de fik lov at sove i fred. Med den større tilgængelige liggeplads lagde hestene sig næsten dobbelt så ofte sammenlignet med liggepladsen på 8 kvadratmeter. Det er derfor meget sandsynligt, at plads behovet for at tilgodese hestens behov for hvile, bliver større hos heste i grupper, end for heste i egen boks. 
I et svensk studie, hvor man også sammenlignede heste i grupper med heste på boks da konstaterede man, at selv med heste med en 300 kvadratmeter stor liggeplads kunne forstyrre hinandens søvn, og nogle rejste sig hvert tiende minut. Også i denne undersøgelse konstaterede man, at jo mere strøelse heste havde, jo mere hvilede den. Man konkluderede også i denne undersøgelse, at pladsbehovet for at tilgodese hesten behov for hvile, er større hos heste i grupper end for heste i egen boks.

Hvordan kan man vide om hesten får tilstrækkeligt med søvn?
Man kan sætte kamera op for at filme om natten. Man kan også opsætte vildtkamera, der filmer og kan afspilles efterfølgende. Er det ikke muligt at filme 24 timer i døgnet, så er den vigtigste periode at filme om natten mellem kl. 20.00 og kl. 06.00. Ofte kan man også i dette tidsrum se adfærd hos hesten, som man ikke ser på andre tidspunkter af døgnet. Hestens smerte adfærd kan f.eks. vises tydeligere på dette tidspunkt, hvor der findes færre ting, som kan forstyrre/distrahere hesten. Man kan også føre dagbog over hestens sove rytme, og dermed konstatere, hvis den af en eller anden grund ændres/forstyrres. Har en hest haft en angstfremkaldende oplevelse, kan dette efterfølgende påvirke dens søvnrytme i op til to uger.

Konklusion;
Heste holdt i grupper, kan have behov for meget større plads end det dagens dyrebeskyttelseslov kræver, for at kunne hvile roligt og tilstrækkeligt længe. Samtidig som en flok giver beskyttelse, kan for lidt plads skabe stres og uro i flokken, hvor lavt rangerede heste, eller heste af andre årsager ikke tør lægge sig, og dermed ikke får den hvile de har behov for.
Dette er sandsynligvis et problem, der kræver mere opmærksomhed end hidtil antaget.