< Tilbage

Seje CATCHY SPRING gjorde det igen.05-06-2019 - 21:18

Hun har taget 3 sejre i fem starter i år, den trejde kom igen på hjemmebanen i Århus.

Hun er måske ikke den mest slanke eller langbenede væddeløber, men hun er gjort af så godt stof, at hun er imponerende effektiv og sej og kæmper lige til mål.

Resultatet er,  at hun nu har 3 sejre i årets 5 starter, navnet er CATCHY SPRING  ( Trophy Catch og Pine Pioneer ) og trods en sværm af angribende konkurrenter i opløbet, bed CATCHY SPRING med Jimmi Risgaard fra sig , og vandt  med en halv længde,  efter føring fra start i 1820 m. volte .

CATCHY Springs ejer og træner Peter Visti havde sin anden hest Tinita Tårs med i samme løb fra tillæg og som han selv kørte fint ind på en fjerdeplads.

 

 

TILLYKKE til ejer og træner Peter Visti , kusk Jimmi Risgaard og opdrætter Stutteri Spring og Stald Tårs.

 

FOTO:  Jimmi Risgaard og CATCHY SPRING ,  lykønskes af Peter Visti ( i rødt ) med Tinita Tårs efter sejren. (foto fra  Fast Track).

< Tilbage