< Tilbage

VINDER vinder og vinder.14-08-2016 - 11:10

Nu sejr på Bjerke i ny rekord

Ingelise og Jørn Laursens VINDER  ( Trophy Catch og Farianne PL) er for alvor blomstret op, efter flytningen til Sverige, hvor svigerdatter Katharina Aurell Laursen , hjulpet af hendes mand Jens Laursen, tager sig af træningen, og det er blevet til tre fine sejre til familiehesten.

VINDER sejrede senest på Bjerke banen 10. August i Norge hvor Jens Laursen kørte.Løbet var et kvalificeringsløb under navnet  Summer Meeting Copenhagen med 30.000 n.kr. til vinderen.

Kort efter start overtog parret spidsen ,og blev i opløbet angrebet men Jens Laursen og Vinder satte blot tempoet i vejret til 10,3 sidste 500 m. og vandt med en længde i tiden 13,2a på 1609 m. auto.

Næste start bliver finalen som køres på Derbydagen på Charlottenlund Travbane, her skal parret kæmpe med norske,  svenske, og danske finalister om 80.000 kr. til vindende ekvipage.

 

 

TILLYKKE til ejer Ingelise Laursen, træner Katharina Aurell Laursen, kusk Jens Laursen og opdrætter Jørn Laursen.

 

 

FOTO: Vinder i en tidligere start i Aalborg med sin opdrætter Jørn Laursen i vognen.

< Tilbage