< Tilbage

Endnu en mestertitel og 100.000 sv. kr til VIKING OLYMPIC i Sverige.15-10-2016 - 20:35

VIKING OLYMPIC og Clara Jonasson overlegne i Svensk Mesterskab for Montéryttere på V75 dag i ÅBY.

Sveriges 10 bedste Montéryttere skulle kæmpe om Sveriges Mesterskab for Montéryttere på ÅBY Travet, og selv en dygtig montérytter kan ikke vinde uden en meget god hest,

Det havde Clara Jonasson for hun red VIKING OLYMPIC  (Trophy Catch og Laika H ) der i sin sidste start havde vundet Svensk Mesterskab for 5 årige Montéheste,

 

Parret lå 3 indvendig indtil starten af sidste sving hvor VIKING  OLYMPIC blev trukket ud til angreb, og så gik det stærkt og de to førende ekvipager blev passeret, herefter øgede parret afstanden til forfølgerne og passerede målstregen mange længder før nr. to. 

Vindertiden blev fine 13,8a over 2140 m  heraf blev sidste 500 meter tilbagelagt efter 11,4 .

 

Det var en jublende lykkelig  Clara Jonasson  i vindercirklen med VIKING OLYMPIC,  der udover titlen som Svensk Mester i Monté og kunne modtage Svensk Travsports hæderspris, laurbærkrans, og hædersdækken til VIKING OLYMPIC, ærespræmier til ejer Toni Sarkama og Veijo Heiskanen, og til hestepasser.

Der var også 100.000 sv. kr til ejerne.

 

TILLYKKE til ejere Toni Sarkama og Veijo Heiskanen, sidstnævnte som også træner, rytter Clara Jonasson  og opdrætter Susse og Kristine Høy.

 

FOTO af VIKING OLYMPIC ved en tidligere start med Bent Svendsen i sulkien på Lunden.

 

 

< Tilbage